
Efter opfordring fra flere kollegaer har vi inviteret Creative Space til at komme forbi Havneholmen.

Arrangementer er kun for GlobalConnect medarbejdere, så der kan i første omgang kun købes 1 billet per person til 150 kr. (normal pris 459 kr).
Vi tænker det er et oplagt arrangement for hele afdelinger hvor man samtidig kan hygge lidt på tværs med andre kollegaer 🙂
Udover masser af kreativ hygge vil Bongazello sørge for lidt sodavand samt en sandwich.
Hos Creative Space har vi en vision om, at kreativitet er for alle. Vi ønsker at skabe det sjoveste, hyggeligste og mest inspirerende rum, hvor alle kan udfolde deres kreativitet, uanset om man føler sig som en kreativ sjæl eller ej.
Vi inviterer dig til at sænke tempoet, lade pensler og farver føre dig, og nyde tiden sammen med andre i en afslappet atmosfære.
Creative Space tager fuld sortiment med. Vi kan male, og lege med bobler på lige så meget, som vi kan nå på de 2 timer vi har.
Når arrangementet er slut tager Creative Space alle vores ting med retur til deres butik, hvor de glaserer og brænder vores keramik. Vores ting bliver efterfølgende afleveret på Havneholmen og vil blive udleveret til dem som har deltaget.
