
Bongazello inviterer i biografen onsdag d. 20. november kl. 18:00.
Hvor langt er du villig til at gå for at redde dem, du elsker? Det spørgsmål tvinges Christian (Nikolaj Lie Kaas) til at svare på, da han lader sig smugle ind i Syrien i en desperat søgen efter sin søn Adam. Det er en livsfarlig og selvransagende rejse ind i et brutalt, krigshærget land. Og efterhånden indser Christian, at han må være villig til at ofre alt, hvad han tror på for at blive genforenet med sin søn. VEJEN HJEM er et stærkt og medrivende drama om afmagt, tilgivelse og kærligheden til vores børn.
Forestillingen er I Vue på Fisketorvet.
Popcorn og sodavand udleveres i foyeren, så kom i god tid.
Pris pr. billet er 75 kr. inkl. popcorn og sodavand.
Det er muligt at købe op til 4 billetter per medlem, så du kan få familie eller venner med.
OBS! Sidste bestillingsdag er d. 13/11.