- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Whisky-smagning med Stauning Whisky på Havneholmen

Kom til en fantastisk smageaften med Stauning Whisky
Der bliver masser af gyldne dråber i glassene, når vi i Bongazello afholder hele smageaften i samarbejde med Stauning Whisky.
Fredag den 20. marts kl. 17.00 til ca. 19 i kantinen på Havneholmen kommer Bo Nygaard Larsen fra Stauning Whisky og fortæller og serverer.
Stauning Whisky blev grundlagt i 2005 af ni venner i landsbyen Stauning ved Ringkøbing. Siden er destilleriet vokset sig til et internationalt brand, og i dag bliver der nydt Stauning i alle verdensdele.
Det skyldes ikke mindst den unikke smag, der er baseret på lokalt dyrket rug og byg. I løbet af aftenen vil du smage seks forskellige varianter af den vestjyske whisky – fra den blide og bløde HØST over den klassiske Rye til de lettere røgede whiskyer som KAOS og Smoke. Det er i den grad et arrangement, hvor nye whiskynydere kan stige på og blive hængende.
Det hele er krydret med fortællingen om Staunings spændende historie, inklusive en god del røverhistorier.
Der vil på aftenen være mulighed for at købe flasker.
Arrangementet koster kun 100 kr, og du kan tage en gæst med for 300 kr.
PS. Der vil blive afholdt et tilsvarende arrangement i Stilling. Datoen er endnu ikke fastlagt for dette.
